Århusvej 49, 8400 Ebeltoft - Telefon: +45 86 36 37 11 - Mail: citroenspecialisten@mail.dk

Additiver

Nem genvej til større køreglæde og mindre værkstedsregninger

Nem genvej til større køreglæde og mindre værkstedsregninger

En bil, der hakker af sted, dårlig brændstoføkonomi og udsigten til en høj værkstedsregning kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste bilejere. Heldigvis kan mange problemer løses på en simpel og relativ billig måde. Løsningen er at sørge for løbende beskyttelse af bilens motor og partikelfilter.

Mange kender fornemmelsen af, at ens bil lige pludselig ikke trækker særligt godt, at den hoster og hakker i det, eller at bilen i perioder ikke kører særligt langt på literen. Alt sammen noget, der kan tænde de røde advarselslamper med udsigt til en dyr værkstedsregning.

shutterstock_159101753

Kørselsmønter er afgørende

- Særligt bilejere med et kørselsmønster, hvor der køres mange småture, oplever problemer, hvilket skyldes, at motor og partikelfiltre bliver mere forurenede end normalt, fordi partikler, sod og urenheder ikke bliver brændt af, som følge af høje temperaturer, som opnås ved en varm motor og høje omdrejninger.

Vælg den rigtige motorolie

- Først og fremmest handler det om at bruge den olie, der er tilpasset den enkelte bils motor. Alt for ofte bliver der hældt en standardolie på, men hos os har vi olier, der passer til de mange forskellige motorer.

- Dernæst er det vigtigt, at den nye olie ikke bare hældes på en beskidt motor. I motoren opsamles og aflejres en masse sodpartikler. Her anvender vi Liqui Moly Olieskyl, hvilket sikrer, at der i forbindelse med olieskift skylles mange urenheder ud med den gamle olie. På den måde bliver motoren helt ren, og der kan påføres ny olie.

Tilsæt løbende additiver

Når motoren er ren, handler det om at holde brændstofsystemet fri for urenheder. Der ophobes nemlig rigtig mange affaldsstoffer i brændstofsystemet, igen særligt hvis man kører mange småture, hvor bilen ikke bliver ordentlig varm. Det går igen udover både trækkraft og brændstoføkonomien.

- Løsningen er at tilsætte additiver ved hver cirka 2.000 kilometer. Dette vil hurtigt opløse urenhederne og forebygge fremtidig soddannelse. Har man kørt i lang tid uden brug af additiver, kan sod og urenheder være så fastbrændte, at det kræver en koncentreret indvendig rens af brændstofsystemet. Her kan en såkaldt Jet-Cleaning, der tager ½ – 1 time, gøre underværker.

Beskyt partikelfilteret

Endelig kan bilens partikelfilter også blive ødelagt som følge af kørselsmønsteret, hvor filteret ved mange småture ikke får renset sig selv ved høje temperaturer.

- Til at løse det problem, og undgå en dyr reparation eller i værste fald en udskiftning, kan vi tilsætte dieselpartikelfilter protector, der er et effektivt tilsætningsstof, som reducerer opbygning af partikler og derved forlænger levetiden på partikelfilteret. Det bør også tilsættes hver 2.000 kilometer.
Har bilen kørt mange km inden man påbegynder tilsætning af additiv, kan en partikelfilterrensning, hvor filteret gennemskylles og renses, ofte forlænge filterets levetid betydeligt.

Back to Top